Restaurering af en gammel gårds ældre stuehus
I løbet af 2021 sætter Anne Sophie Basse gang i endnu en etape af restaureringen af sit gamle stemningsfulde hjem. I denne omgang inkluderer restaureringen nye, flotte indvendige døre. De fremstilles af Madsen Vinduer & Døre ud fra både udseendet af husets gamle døre og kundens tegninger over, hvordan de nye glasdøre skal se ud. Resultatet bliver elegante og romantiske døre, der fuldender helhedsindtrykket i hjemmet.
Kunde tegner selv dørenes design
Processen med at få dørene fremstillet starter, da Anne Sophie besøger Madsen Vinduer & Døres værksted, så tegninger over dørenes design kan præsenteres. Samtidig medbringer hun også en del af en gammel dør, så værkstedet har en model at arbejde efter.
”Huset er mit barndomshjem. Jeg købte det i 2007 af mine forældre, så det er vigtigt for mig i mine restaureringer af huset at bevare det gamle – både udtrykket, stemningen og historien med alle minderne. Jeg har dog ønsket at få mere lys ind i det gamle stuehus, så derfor bliver nogle af de gamle døre erstattet med glasdøre”, fortæller kunde Anne Sophie Basse.
Her ses to af de nye døre. Nogle af husets gamle fyldningsdøre er blevet erstattet af glasdøre for at få mere lys ind og igennem huset. Fotograf: Johny Kristensen
Alt i alt skal huset have 13 nye døre. De 8 af dem skal være enkelt fyldningsdøre med et klassisk snit, som har 3 frisede fyldninger med pyntelister omkring.
3 af de speciallavede døre skal være enkelt døre med glaspartier. Designet af disse døre herunder, også deres inddelingen i glasfelter, er efter Anne Sophies ønske og tegninger.
En af de 3 enkelt døre i huset med glaspartier. Fotograf: Johny Kristensen
”Jeg har bevaret fyldningen med pyntelisten nederst på glasdørene, fordi de gamle døre jo havde det design. Og så ville jeg gerne have at noget af udtrykket går igen mellem fyldningsdørene og glasdørene”, fortæller Anne Sophie.
Her ses én af de to dobbelt glasdøre, som Madsen Vinduer & Døre lavede til det flotte gamle hus. Den elegante stil i huset bliver understreget af dørenes detaljer og design. Dørene giver et fuldendt indtryk af stedet. Fotograf: Johny Kristensen
De små detaljer er vigtige for fuldendtheden
Ligesom at dørene er en vigtig detalje ved huset, fordi de giver et elegant helhedsindtryk og fuldender husets stil, så gør det samme sig gældende ved de mindre detaljer på selve dørene. Det er også detaljegraden her, der er med til at fuldende dørenes udtryk. Dørenes detaljer med fyldningerne, pyntelisterne og glasfelterne danner en bestemt stil, men også hængsler, beslag og dørgreb gør en forskel for designet.
Alle de fine døre er fremstillet med bruneret messing hængsler, knob, låsekasse og greb, som Madsen Vinduer & Døre også har stået for.
Alle døre er designet med bruneret messing hængsler, låsekasser og greb. En fin detalje til de elegante døre. Fotograf: Johny Kristensen
”En anden detalje, ud over selve designet af dørene, som var med i specialfremstillingen af disse døre, var den særlige finesse, at over halvdelen af dørene måtte laves med en særlig dyb og varierede karm. De skulle jo passe til det gamle hus og dets forskellige murtykkelser. Sådan er det i gamle huse. Her er målene ikke ens og der kan ikke bruges standard størrelser. Der er skævheder og uensartethed, men det giver sjæl og stemning, og det er spændende håndværksmæssigt at arbejde med”. Det fortæller direktør Jesper Ravn Lorenzen fra Madsen Vinduer & Døre om dette projekt.
”Derudover blev alle døre lavet med en særlig slidskinne i bundkarmen. Det er også en speciel finesse, som i gamle dage beskyttede dørene mod slid, når der blev gået med sko indenfor. Anne Sophie vælger i sin restaurering at være tro mod det oprindelige, så derfor fremstilles dørkarmene igen med sådanne bundskinner. Det er også en opgave, som vi ikke har så tit, men vi kan godt lide disse specialopgaver og særlige ønsker”, fortæller Jesper endvidere.
Slidskinne af messing i bundkarmen, som var særlig tidstypisk tilbage i tiden. I dag er de sat på for at være tro mod det oprindelige byggeri og det udtryk som dette barndomshjem altid har haft for Anne Sophie. Fotograf: Johny Kristensen
Madsen Vinduer & Døre opfylder flere behov
”Det spændende ved arbejdet på vores værksted er spændvidden mellem de opgaver, vi får. Vi bygger alt mellem store og små projekter, mellem det nye, stramme moderne arkitektbyggeri og det gamle historiske – og nogle gange bevaringsværdige byggeri. I denne opgave havde ”det gamle” dog behov for at blive fornyet, men på en tro måde således, at hyggen og romantikken kan leve videre derude på den gamle gård. Det er vi glade for at have kunnet hjælpe med”, siger Jesper Ravn Lorenzen fra Madsen Vinduer & Døre.
Anne Sophie er glad for sit nyistandsatte hjem. ”Det er blevet et super flot resultat, og det har været en rigtig fin proces med besøg på værkstedet, hjælp til tegninger deroppe og dialog undervejs. Jeg kendte ikke Madsen Vinduer & Døre på forhånd. Det var mine håndværkere, der anbefalede mig dem. De fortalte, at Madsen Vinduer & Døre havde ekspertisen med netop sådanne restaureringer. Her ville jeg selv kunne komme med sine designs og ønsker, og her var kvaliteten i top. Og det var det, jeg ville have, så derfor henvendte jeg mig til dem”, fortæller hun.
Anne Sophie er glad for det helhedsindtryk, som husets stil og stemning har fået efter udskiftningen af dørene. Hun afslutter med at sige, ”at det er så fuldendt nu, og det glædes jeg over hver dag”.