Specialdesignet buet teaktræsvindue

En buet mur kræver et specialfremstillet buet vindue

Teaktræsvinduer

Til en bygning i forbindelse med Nordisk Kollegium leverede Madsen Vinduer og Døre i sommeren 2019 et specialdesignet buet teaktræsvindue samt otte stykker to-delte tre-fags vinduer. Alle lavet i teaktræ. Ruderne var både med termorude og lydglas, for da ejendommen ligger centralt i byen, er det nødvendigt med lyddæmpende effekt. Alle vinduer er med formesset paskvilgreb.

Specialdesignet buet teaktræsvindue fra Madsen Vinduer og Døre til den runde mur på den flotte, høje bygning, der huser Nordisk Kollegium.

Ved leverancen fik Nordisk Kollegium en del terrassedøre og et par yderdøre.

To-delt tre-fagsvindue i teaktræ med termorude og lydglas for at kunne have lyddæmpende effekt.

Valget af teaktræ

Teaktræ indeholder meget naturligt olie. Det giver både sorten en længere levetid, men det gør også træet mere modstandsdygtig over for det danske klima. Teaktræsvinduer fremstår naturlige i deres udtryk, de er smukke, men desværre bliver træet mere og mere sjældent, og derved sværere og sværere at skaffe. Bygherre ønskede med dette valg både at lave en eksklusiv men også langsigtet løsning. Samtidig kunne valget på teaktræ også indfri ønsket om at bevare bygningens oprindelige udtryk.

Specialdesignet buet teaktræsvindue

Særligt for leverancen af vinduer var et speciallavet buet vindue, som blev monteret i ejendommen, som huser Nordisk Kollegium. Ejendommen fremstår høj og smuk og med et buet hjørne mellem to gader. Det var til denne runde mur, hvortil der skulle fremstilles et specialdesignet cylinderformet teaktræsvindue, hvor både glas og ramme buer ligesom muren. I godt samarbejde med tømrermesteren på stedet, fik Madsen Vinduer og Døre de præcise opmålinger, der skulle bruges til at tegne det cylinderformede vindue op og begynde produktionen af det.

Arbejdsprocessen derfra startede med individuelt at bue alle teaktræsdelene til vinduesrammerne og derefter at sætte konstruktionerne sammen. Da de buede rammer var samlet, blev de cylinderbuede ruder bestilt og sat i rammerne.

Martin Nørgaard fra Madsen Vinduer og Døre udtaler. ”Når vi laver cylinderbuede elementer, gælder det virkelig om at holde styr på diverse vinkler og radiaer. Det kræver erfaring og god geometrisk forståelse at sikre tolerancerne og tætheden af vinduet. I den forbindelse har vi god gavn af, at vi selv spænder buerne op, så vi får lamellerne lagt præcist, som vi ønsker”.